Program

December 2023

🌟 Søndag d. 26. nov. kl. 12:00 ♥️
Juleværksted: Dekorationer og Adventskranse


🎸 Søndag d. 3. dec. kl. 15:00 🎤
Live julemusik i haven med Tanstrup Hesse Band


🌟 Søndag d. 10. dec. kl. 12:00 ♥️
Juleværksted: Klip papirpynt til juletræet


🎄 Søndag d. 10. dec. kl. 12:00 🎁
Boder med jule-kunsthåndværk


🎅🏻 Søndag d. 17. dec. kl. 11:00 og kl. 16:30 🍬
Besøg af Julemanden: Underholdning og gratis godteposer


🎺 Søndag d. 17. dec. kl. 15:00 🥁
Julekoncert i Maskinsalen med King Size Big Band


🌟 Juleværksteder
i Maskinsalen ♥️

26. nov.
kl. 12-16

10. dec.
Kl. 12-16

Juledekorationsværksted
Søndag d. 26. nov. kl. 12:00 til 16:00

Med ler, gran, kalenderlys, flotte Valby-kogler og pynte-ting kan I lave årets flotte lysdekoration. Arrangementet er for børnefamilier og materialerne kan købes på værkstedet.

Papirpynt-værksted
Søndag d. 10. dec. kl. 12:00 til 16:00

Ildsjælen Nanna fra Creating A har produceret fire typer jule-krea-æsker med materialer og instruktion til at lave den fineste julepynt. Et hyggeligt nissehus. Filthjerter. Guirlander af genbrugs-nodepapir… Lige hvad du og børnene har lyst til.

De forskellige jule-krea-æsker indeholder alt hvad man skal bruge og vi stiller sakse, limpistoler og andet udstyr til rådighed. Så det er nemt at gå til for både store og små.

Juleværkstedet afholdes i Transformerstationens Maskinsal og der er indgang via Juletræsmarkedet som findes på Gearhalsvej/Pakkerivej i Valby Maskinfabrik.

Den 10. december er der også mulighed for at købe unik kunsthåndværk på Refugiet.

Bemærk:
Tilmelding til juleværkstederne er ikke nødvendig.
Man dukker bare op i ovenstående tidsrum.
Indgang til Transformerstationens Maskinsal er via Kulturbyens Juletræsmarked som findes på Gearhalsvej i Valby Maskinfabrik.

🎸🎤 Live
Julemusik i haven

3. dec.
kl. 15:00

Valbys bedste guitar-duo. Live.
Søndag d. 3. dec. kl. 15:00

Traditionen tro kommer guitar-duoen, Tanstrup & Hesse forbi og skaber fantastisk, akustisk julestemning mens vi laver hjemmelavede æbleskiver og vafler på juletræspladsen.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.

Boder med
kunsthåndværk

10. dec.
kl. 12:30

En kreativ julegave-idé!

Den 10. december udstiller en stribe kreative kunsthåndværkere fra Klint deres fine, håndlavede sager. I Transformerstationens lounge, på 2. sal kan du kigge ind til dem og måske finde en kreativ julegave til én du holder af.

Tilmelding er ikke nødvendig og der er gratis entré.

Samme dag har i Maskinsalen (på 1. sal) juleværksted, hvor man kan fremstille sin egen julepynt.

Besøg af 🤘🏻🎅🏻Julemanden! 

17. dec.
kl. 11:00
kl. 16:30

YES! Han er tilbage i byen!

Selveste Julemanden lægger igen i år vejen forbi Juletræsmarkedet. Akkompagneret af pianist Mads Søndergaard på juleorgel, synger han julesange med de små og deler godteposer ud.

Det er gratis at deltage, da godteposerne sponseres af vores lokale superhelt Christian som har Rema 1000 i Valby Maskinfabrik ❤️

Bemærk:
Julemanden kommer på to forskellige tidspunkter.
Både kl. 11:00 og kl. 16:30

Der vil være godteposer til begge arrangementer.
Dog kun så længe vi har nogle tilbage 🙂

🎺 Bigband
Julekoncert 🥁

17. dec.
kl. 15:00

Julekoncert med King Size BigBand!
Søndag d. 17. dec. kl. 15:00

Søndag d. 17. december, kl. 15:00 inviterer Transformerstationen og Kulturbyens Juletræsmarked indenfor i den flot pyntede Maskinsal til julekoncert med King Size Bigband!

Det 18 mand store orkester vil med nissehuer og masser af swing sørge for at ingen forlader koncerten uden at være kommet i 124% julestemning.

Det er en intimkoncert med kun 70 pladser og da det er et not-for-profit arrangement er billetprisen symbolsk. Koncerten varer i ca. en time og både før og efter koncerten kan man nyde danmarksmesterens gløgg og lækre, hjemmelavede æbleskiver mens man hilser på Juletræsmarkedets søde får og gæs i haven. Så kom i god tid!

Adgang til koncerten sker gennem Kulturbyens Juletræsmarked som findes på hjørnet af Gearhalsvej og Pakkerivej i Valby Maskinfabrik.

Klik på knappen herunder, hvis du vil med til en swingende eftermiddag med fuld blæs på!

Billetpris kr. 85,-